Brøker er en måde at nedskrive dele af hele tal. Brøker har derfor en hel del til fælles med decimaltal, og procenter.
Brøker består af tre ting: en tæller, en nævner, og en brøkstreg. F.x. 1/2. 1 er tælleren, den beskriver hvor mange brøkdele der er. 2 er nævneren, den beskriver hvor store brøkdele vi har fat i. Og brøkstregen (/) er der for at adskille de to tal.
Brøker og de fire regnearter
Når du lægger to brøker sammen, skal du kun ændre tælleren. F.x. er 1/4+2/4 lig med 3/4. Den vigtige undtagelse er når brøkerne ikke har samme nævner. Så skal du først finde en fælles nævner. F.x. 2/5+5/10. Nu skal du gange 2/5 med den anden brøks nævner, og vice versa. Så det er nu (2/5*10)+(5/10*5)=20/50+25/50=45/50. Samme metode kan anvendes med både subtraktion, multiplikation, og division.
Forkortning og forlængning af brøker
Lad os nu gå lidt dybere i det med at ændre nævneren. Lad os nu sige at vi har en brøk der hedder 1000/2000. Det er jo et rimelig stort tal. Eller, det ligner det i hvert fald. Men lad os nu8 prøve at forkorte det. Vi skal nu dividere både nævner og tæller med det samme tal på begge sider. Lad os vælge 10. Så, 1000:10/2000:10=100/200. Lad os så forkorte en gang til. 100:10/200:10=10/20. Forkorter vi endu en gang, bliver det 10:10/20:10=1/2. Så, det tal var faktisk ikke så stort. For at bevise at de to tal er de samme, vil jeg nu regne dem om til decimaltal. Det gøres ved at dividere tælleren med nævneren. Altså 1000:2000=0,5. 1:2=0,5. Findes der et mere præcist bevis for at de to tal er de samme? Det samme kan gøres når du forlænger. Der skal du gange De to nævnere med det samme tal.
Brøker og hele tal
Brøker kan også være hele tal. Brøken 2/2 er f.x. et helt tal. Når nævneren går op i tælleren, er brøken et helt tal. Der er også blandede tal, der består af både et helt tal, og en brøk, f.x. 1 1/2.
